Project Description

SKULD

Når vikingerne ikke var på togt, var der gang i gryderne. På de store kongshaller i f.eks. Gudme, Lejre og Tissø skabte kogekoner øl og skønne spiser med enkle og velvalgte råvarer. Honning, urter og andre lækkerier blev til smagfulde retter, der vakte enhver slumrende helt til dåd. Når Julen bankede på døren med frost og bid i kinderne, blev fedesvinet slagtet og Kong Frost (også kaldet Odin) blev inviteret indenfor til gilde. Denne kombination af friskhed og klassisk håndværk er kendetegnet for Frejdahl Skuld –som for øvrigt er en af de nordiske Norner fra mytologien.

En lækker, eksklusiv og økologisk juleøl i “Viking Voyage” serien fra Bryggeriet Frejdahl.

Øl brygget af bygmalt, humle og gær. Aroma af citrus, urter, sød malt og honning. Smagen er med en bittersød eftersmag, grapefrugt, modent æble og friskbagt landbrød. Farven er rav, mørk og gylden.

Alk. 5,7% vol.

Skuld fås på 50 cl. flaske.

Forhandles i Bilka og føtex samt i udvalgte specialbutikker.