A/S Bryggeriet Vestfyen søger en dygtig Logistikassistentelev

 

Til vores logistikkontor i Assens, søger vi en ny dygtig logistikassistentelev, med tiltrædelse snarest muligt.
A/S Bryggeriet Vestfyen er et stolt og selvstændigt bryggeri, som har brygget øl siden 1885. Vores smagfulde brands består af Vestfyen, Willemoes, Frejdahl, Jolly Cola m.m. Vi har base i Assens på Vestfyn, men leverer øl og læskedrikke til hele landet.

Som logistikassistentelev hos os, vil du blive en del af en spændende arbejdsplads. På logistikkontoret er der masser af aktivitet, og du vil få en stor kontaktflade med forskellige mennesker, både internt og eksternt på bryggeriet. Du vil indgå i et mindre team af dygtige og hjælpsomme kolleger, i et til tider hektisk miljø. Vi lægger vægt på en god dialog, godt humør og en afslappet tone.
Din arbejdsdag vil blive udfordrende og alsidig. Du vil komme til at berøre alle de daglige logistiske opgaver, som finder sted på bryggeriet.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte.:
Modtagelse af ordrer fra kunder
Disponering og levering af varer
Registrering af varer
Gennemgang af lagertal
Håndtering af reklamationssager
Telefonbetjening og ekspedition

Vi forventer følgende af dig:
Ansvarsbevidst og serviceminded
Fleksibel og samarbejdsvillig
Kan have flere bolde i luften på én gang
Kan formulere dig både skriftligt og mundtligt
Er initiativrig og tager aktiv del i din oplæring

Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse, så send din ansøgning samt CV til logistikchef Thomas Eskamp Kruse på mail tek@bvmail.dk
Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, så send derfor din ansøgning med det samme. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Eskamp Kruse på
tlf.: 25 30 81 80