Pressemeddelelse d. 16. maj 2018

I den anerkendte ølkonkurrence Meininger’s International Craft Beer Award 2018, vinder Bryggeriet Frejdahl 2 eftertragtede medaljer. Guldmedalje til Imperial India Pale Ale Fafner og sølvmedalje til Belgisk Dubbel Sigurd.

Meininger’s International Craft Beer Award er en årlig international og professionel ølkonkurrence for bryggerier fra hele verden. 1.000 specialøl fra hele verdenen bedømmes og det er meget æresfyldt, at vinde en medalje i denne konkurrence, da den har stor bevågenhed fra udlandet.

Frejdahl serien er et samarbejde mellem Bryggeriet Vestfyen og idéskaber Jim Lyngvild. Det er en serie af specialøl som, i løbet af de sidste 3 år, er blevet kendte specialøl i Danmark og sælger rigtig godt. De har gennem de seneste år vundet en del internationale priser.

Fafner er en imperial India pale Ale. Øllen har en fin balance mellem maltens sødme og humlens frugt og bitterhed. Lyse frugtnoter såsom citron, lime, passionsfrugt, rose og papaya, ligger side om side med maltens lyse smagsindtryk.

Sigurd er en Belgisk Dubbel. Sigurd er brygget og afrundet med både nordisk pilsnermalt og karamelmalt, som giver et komplekst smagsindtryk. Den belgiske gær præger øllet med krydrede noter, kraftig mørk frugtaroma og bidrager til den varme afslutning.

De 2 nye øl fra Frejdahl fås i 66 cl. flaske. Sigurd forhandles i Netto butikker landet over – Fafner kan findes på hylderne fra uge 37 i Netto.

Adm. Direktør for A/S Bryggeriet Vestfyen, Poul Mark er meget begejstret:

”Denne udmærkelse for vores 2 Frejdahl øl; Fafner og Sigurd, er vi rigtig stolte af. Vi har allerede, gennem de sidste 3 år, opnået stor anerkendelse med vores brand Frejdahl. Denne ærefulde pris, viser endnu engang, at der brygges godt håndværk i Assens på Bryggeriet Vestfyen. Noget som ikke ville kunne lade sig gøre uden godt teamwork og stolte brygtraditioner siden 1885”.

Luksusøllene fra Frejdahl, har i de sidste 3 år, været med til at præge det voksende specialølmarked. Bag alle smagsvarianterne står prisvindende Brygmester Christoph Behnke. Læs mere om specialøllene fra Frejdahl på www.frejdahl.dk.

For yderligere oplysninger kontakt Brygmester Christoph Behnke for A/S Bryggeriet Vestfyen, tlf.: 50 99 47 40, Mail: cb@bvmail.dk