
Indslev Gårdbutik
I den gamle bolig på Indslev Bryggeri, har vi i dag indrettet en lille gårdbutik, hvor du har mulighed for at vælge mellem mere end 50 forskellige specialøl fra Indslev, Willemoes, Frejdahl og Ugly Duck Brewing Co., samt sodavand fra Jolly.
Hos os har du altid mulighed for at smage på øllen, inden du beslutter dig for om du vil købe den. Under kyndig vejledning fra vores butikspersonale kan du med garanti altid finde en øl, der er lige noget for dig, uanset om du er til en ren pilsner, en humlet IPA, en kraftig stout eller måske en frisk og syrlig sour.
Vores gårdbutik har åbent alle torsdage og fredage fra kl. 13-17 (dog ikke på helligdage.)

Åbent torsdage og fredage
Kl. 13-17.
(dog ikke på helligdage.)

Mere end 50 forskellige specialøl
Vi har samlet alle vores specialøl fra vores forskellige brands, Indslev Bryggeri, Ugly Duck Brewing Co., Bryggeriet Frejdahl og Willemoes, hvilket er mere end 50 forskellige specialøl.
Vores personale vejleder dig kyndigt rundt i øllets forskellige stilarter, hvis du er i tvivl om, hvilken retning du skal gå.

Få gode tilbud på dine specialøl
2-3 gange om året afholder vi lagersalg på Indslev Bryggeri. Her holder vi ekstraordinært åbent med helt specielle tilbud, hvor du kan opnå store besparelser.
Nogle gange er det varer med kort holdbarhed, som dog stadig kan holde sig og nydes i noget tid. Vi synes, det er mere ansvarligt at det bliver drukket, fremfor at hælde det ud. Andre gange skal vi måske frigøre lidt plads på lageret, eller også ønsker vi bare at give dig et rigtig godt tilbud, selvom varen har god holdbarhed.
Herudover holder vi også årligt et julesalg, hvor vi giver dig mulighed for at købe årets frisktappede juleøl til en god pris.
Uanset hvad, så plejer det altid at være et tilløbsstykke, og da der ofte er begrænset parti, gælder det om ikke at vente for længe.
Vi lægger op her på siden, når vi kender datoen for næste lagersalg.
