Choose language

Vind med Jolly

Konkurrence-
betingelser

Hvem er vi?

Du er på hjemmesiden: https://bryggeriet-vestfyen.dk.

Hjemmesiden er ejet og drevet af A/S Bryggeriet Vestfyen, Fåborgvej 4, 5610 Assens, Danmark.

Jolly’s konkurrencebetingelser for #JollyJagten

Disse vilkår gælder for deltagelse i #JollyJagten, hvor du kan vinde fedt Jolly-merch.

1. Arrangør

Konkurrencen afholdes af A/S Bryggeriet Vestfyen, Fåborgvej 4, 5610 Assens, Danmark, CVR 38118311 (herefter ”arrangøren”).

2. Deltagelse

Cookies slettes automatisk efter deres udløb, men du kan til enhver tid slette dem manuelt i din browser.

2.1 Deltagelse er gratis og ikke købsbetinget.

2.2 For at deltage skal du:

Tage et billede af et Jolly-produkt i en fysisk butik i perioden 07.04.2026 – 07.08.2026.

Poste billedet offentligt på Facebook, Instagram eller TikTok.

Tagge @JollyCola (på Facebook), @JollyColaOriginal (på Instagram) eller @JollyDanmark (på TikTok) og anvende hashtagget #JollyJagten

2.3 Din profil og dit opslag skal være offentligt, så arrangøren kan identificere din deltagelse.

2.4 Hvis du vinder, vil du blive bedt om at oplyse navn, e-mailadresse, telefonnummer, tøj- og skostørrelse samt leveringsadresse med henblik på levering af præmien.

2.5 Du skal være minimum 18 år og have fast bopæl i Danmark for at deltage. Præmier sendes ikke til Grønland og Færøerne.

2.6 Medarbejdere hos A/S Bryggeriet Vestfyen samt deres husstande kan ikke deltage.

2.7 Det er kun muligt at vinde én gang i konkurrenceperioden.

2.8 Forsøg på snyd, manipulation eller brug af falske profiler medfører udelukkelse.

2.9 Ved deltagelse accepterer du disse konkurrencevilkår.

2.10 Ved deltagelse giver du arrangøren ret til at anvende dit opslag (herunder billede og brugernavn) i markedsføringsøjemed på egne kanaler uden yderligere samtykke eller kompensation.

3. Konkurrenceperiode

3.1 Konkurrencen løber fra 07.04.2026 til 07.08.2026.

3.2 Konkurrencen afvikles i fire perioder: april, maj, juni og juli 2026.

4. Præmier

4.1 Der udloddes i alt 100 præmiepakker. Der trækkes 25 vindere hver måned i april, maj, juni og juli 2026.

4.2 Hver præmiepakke indeholder:

1 x Jolly T-shirt

1 x Jolly badesandaler

1 x Jolly gymbag

1 x Jolly jakke

1 x Jolly sokker

Samlet vejledende værdi: ca. 1.000-1.100 kr.

4.3 Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter, andre varer eller ydelser.

5. Udvælgelse af vindere

5.1 Konkurrencen afgøres efter et først-til-mølle-princip. De første 25 gyldige deltagelser i hver periode vinder en præmie.

5.2 En deltagelse anses som gyldig, når alle krav i punkt 2 er opfyldt, herunder korrekt tagging, brug af hashtag og offentligt opslag.

5.3 Deltagelser rangeres ud fra tidspunktet for offentliggørelse af opslaget på den relevante platform.

5.4 Arrangøren forbeholder sig retten til at verificere, at billedet er taget i en fysisk butik i konkurrenceperioden.

5.5 Hvis en deltagelse ikke opfylder kravene, går præmien videre til den næste gyldige deltager i rækkefølgen.

5.6 Vinderne kontaktes via privat besked eller kommentar på den platform, hvor deltagelsen er foretaget, senest den 10. i den efterfølgende måned.

5.7 Hvis en vinder ikke svarer inden 7 dage, bortfalder præmien, og den tildeles den næste gyldige deltager.

5.8 Arrangørens afgørelse er endelig og kan ikke påklages.

6. Behandling af personoplysninger

6.1 Arrangøren (A/S Bryggeriet Vestfyen) er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med konkurrencen.

6.2 Ved deltagelse behandles offentligt tilgængelige oplysninger (brugernavn og opslag) med henblik på at identificere deltagere og udpege vindere.

6.3 I forbindelse med administration af konkurrencen anvender arrangøren et reklamebureau, som behandler personoplysninger på vegne af arrangøren (databehandler), herunder overvågning af opslag og kontakt til vindere.

6.4 Hvis du vinder, indsamles og behandles dine kontaktoplysninger (navn, e-mail, telefonnummer, adresse samt størrelser) med henblik på levering af præmien.

6.5 Oplysninger om vindere videregives til arrangørens samarbejdspartner (merchandise-/logistikleverandør) i det omfang, det er nødvendigt for at kunne levere præmien.

6.6 Personoplysninger anvendes udelukkende til administration af konkurrencen og opfyldelse af præmieafsendelse og opbevares kun så længe, det er nødvendigt for disse formål.

6.7 Personoplysninger videregives ikke til øvrige tredjepart uden deltagerens samtykke.

6.8 Du har ret til indsigt i, berigtigelse eller sletning af dine oplysninger samt til at gøre indsigelse mod behandlingen.

6.9 Læs mere om behandlingen af personoplysninger i arrangørens privatlivspolitik.

7. Ansvarsfraskrivelse

7.1 Arrangøren kan ikke holdes ansvarlig for tekniske fejl, herunder fejl i opslag, hashtags, platforme eller netværk.

7.2 Arrangøren forbeholder sig retten til at ændre eller afslutte konkurrencen, hvis særlige forhold gør det nødvendigt.

8. Platformsbetingelser

8.1 Konkurrencen er ikke sponsoreret, administreret af eller associeret med META eller TikTok.

Spørgsmål? Kontakt os

Bryggeriet Vestfyen

Fåborgvej 4    

5610 Assens

Tlf: 6471 1041

Mail: marketing@vestfyen.dk

CVR: 37118311

Senest revideret: 30. marts 2026