Choose language

Produktnyheder

22. april 2024 · 1 minut

Nu kommer Ugly Duck på dåse

Ugly Duck lancerer 3 varianter på dåse

To af Ugly Ducks bedst sælgende varianter, Miami Vice og Amarillo & Citra bliver nu lanceret i en ny 44 cl. dåse. De får samtidig følgeskab af en helt ny variant, Working Man’s Lunch, en baltisk porter.

Det er første gang Ugly Duck bliver tappet på dåser. Siden begyndelsen i 2012 har det altid kun været glasflasker og fustager, men nye tendenser i markedet har skabt en øget interesse for specialøl i dåser, og det ønsker vi nu at imødekomme.

Vi har valgt en lidt mere speciel 44 cl dåsestørrelse som er mere anvendt af specialølsbryggerierne. Man får lidt mere end de normale 33 cl., men alligevel ikke en halv liter, som nogen også finder for meget.

Amarillo & Citra samt Miami Vice er to kendinge blandt Ugly Duck-entusiaster. Her vil designet være genkendeligt for dem, der kender dem. Vi har valgt at lave et fuldtryk på dåsen, så hele dåsen bliver dækket med vores flotte design.

Den nye Working Man’s Lunch er tilføjet sortimentet i forbindelse med dåselanceringen. Det er en let drikkelig baltisk porter på 6 %.

Alle tre varianter lanceres i Føtex og Bilka fra uge 18.

Share article

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.