Danske Ølentusiaster på Fyn tildeler stor pris til Bryggeriet Vestfyn.
På Øllets Dag 2019, blev Bryggeriet Vestfyn tildelt:

”Den Regionale Ølpris for Fyn, 2019”

DEN REGIONALE ØLPRIS

Danske Ølentusiasters regionale ølpris uddeles til en person eller virksomhed i regionen, der har gjort en ekstraordinær indsats for at vise mangfoldigheden i øllets verden.
Kriterierne for at modtage prisen bygger på de værdier, som Danske Ølentusiaster kæmper og arbejde for. 

Bryggeriet Vestfyn har i mange år har gjort en indsats for at få specialøl ud til danskerne. Her skal nævnes Willemoes serien, som nu har været forhandlet i Coop i rigtig mange år og dermed kommet ud til de mindste afkroge af kongeriget og gjort specialøl til hvermandseje.

Også Willemoes Juleøl har gjort sig særligt bemærket, og har i mange år været at finde blandt finalisterne til Danske Ølentusiasters kåring af Årets Ølnyhed.

Brygmester Christoph Behnke har velvilligt stillet op til ølsmagninger landet over og har også herigennem medvirket til at gøre Bryggeriet Vestfyen og specialøl kendt. Og med Frejdahl-serien har Christoph Behnke og Bryggeriet Vestfyen i samarbejde med Jim Lyngvild skabt en spændende og velsmagende specialøl.

Og endelig gik Bryggeriet Vestfyn sidste år ind i et opkøb af det konkursramte Indslev Bryggeri og har dermed sikret fortsat eksistens af Indslevs serie af hvedeøl, ligesom de har sikret eksistensen af  varemærket Ugly Duck, som mange ølentusiaster sætter stort pris på.

Direktør Rasmus Damsted Hansen modtog prisen på Flakhaven kl. 15.

 

KONTAKT

Klaus Rehkopff, regionsnæstformand for Fyn hos Danske Ølentusiaster.
Tlf.: 40627666 – mail: klaus.rehkopff@ale.dk 

 

BILLEDTEKSTER:

Vedhæftet billede af Direktør Rasmus Damsted Hansen med mikrofonen, og Klaus Rehkopff med diplomet.
Endvidere vedhæftet pdf fil med diplomet.