Choose language

Produktnyheder

16. juni 2025 · 2 minutter

Ny syrlig Ugly Duck med et asiatisk twist

Nyhed fra Ugly Duck: Vinyl Snob – Red Dragon

Lad os præsentere Vinyl Snob – Red Dragon edition fra Ugly Duck!

En smuk, rød sour med let lyserødt skum og aromaer af passionsfrugt, dragefrugt og frugtpunch med et asiatisk twist. Smagen er saftig, let saltet og slutter med en krydret limefinish.

En ny Vinyl Snob med masser af karakter, og endnu mere sommerappel. Syrlig, frugtig og utrolig forfriskende. Perfekt at servere på en solskinsdag og for tørstige gæster.

Det er ikke første gang Ugly Duck udgiver en sour. Tværtimod er det for ølkendere noget af det, som bryggeriet er særdeles anerkendt for at udvikle.

I 2016 startede daværende brygmester, Torben Steenholdt, et fadlagringsprogram, hvor han fyldte de første 16 vintønder med øl. Det blev startskuddet til noget af det, Ugly Duck er anerkendt for – fadlagrede sours. Senere er det blevet til mere end 80 vintønder samt tequila-, whisky- og sherrytønder. Og anerkendelsen er ikke blot på den danske ølscene, men faktisk også på den internationale scene. I 2022 vandt Ugly Duck nemlig guld ved World Beer Cup med den fadlagrede cherry sour, Cerasus.

En serie af frugtige sours

Men fadlagrede sours tager som bekendt måneder, eller sågar år at producere på grund af lagringstiden. Det er ikke altid, man lige kan vente på det, og derfor kan man ved at lave en såkaldt kettle sour med mælkesyrebakterier fremskynde processen, så det kun tager nogle uger.

Og det har vi tidligere gjort med Ugly Duck, hvor vi for nogle år siden lancerede den første Vinyl Snob med hindbær. Senere har der været andre varianter som Vinyl Snob Guava og Vinyl Snob Passionsfruit, ligesom Vinyl Snob Raspberry fik en runde mere.

Men denne gang er det altså en Vinyl Snob med et lille asiatisk twist på både design og smag. Tilsat dragefrugt og passionsfrugt, for at give en dejlig, forfriskende tropisk smag.

Nyd den – om du er snob eller ej.

Lanceres i Ontrade

Den nye Ugly Duck udkommer i en 33 cl. glasflaske, samt i 20L fustager til restaurationsbranchen.

Den kan allerede købes på vores webshop BrewerBox.

Infoboks

Ugly Duck Vinyl Snob – Red Dragon

  • Er fjerde variant i Vinyl Snob-serien
  • Lanceres i 33 cl. flaske og 20L fustage
  • Sælges i restaurationsbranchen og på BrewerBox.dk

Share article

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.