
Bryggeriet Vestfyen
A/S Bryggeriet Vestfyen blev stiftet i 1885 i Assens af en bevægelse bestående af 232 personer, primært fra lokalbefolkningen, der ønskede at starte et bryggeri, der kunne producere bayersk øl. Hvad der startede som et lille lokalt bryggeri i udkanten af byen, er sidenhen blevet en del af finske Olvi Group og har udviklet sig til at blive Danmarks 4. største bryggeri og et centralt omdrejningspunkt i Assens.
I dag er vi meget mere end bayersk øl. Vi er en stor producent af klassisk øl, specialøl, sodavand og cider.
Men vi bor stadig her, hvor det hele startede – i Assens på Vestfyn.

Du kender vores brands
Måske kender du allerede mange af vores brands? Willemoes, Bryggeriet Frejdahl, Ugly Duck Brewing Co, Indslev Bryggeri og Jolly Cola?
Vores portefølje spænder fra klassiske favoritter til nye smagsoplevelser, men fælles for det hele er vores ambition om at levere høj kvalitet. Vi er stolte af vores danske arv, men vi lader os også inspirere af verden omkring os for hele tiden at udvikle os.
Uanset hvilket af vores produkter, du står med i hånden, kan du være sikker på at det altid er produceret med omhu og stolthed.
Vi er en virksomhed i udvikling, hvor tradition og innovation går hånd i hånd. Vi producerer øl og sodavand med historie, kant og karakter – og altid med forbrugeren i centrum.

Har du spørgsmål?
KONTAKT OS
Du er altid velkommen til at kontakte os.
Vælg den afdeling herunder, der passer bedst til det, din henvendelse drejer sig om.
