Jolly
17. maj 2024 · 4 minutter
Spice din drink op med 3 nye Jolly mixere

Jolly lancerer 3 nye mixere til din drink
“Sig Jolly til din cola” – sådan lød sloganet i mange år, og er stadig stærkt forbundet med del velkendte danske cola-klassiker fra 1959.
Men Jolly er faktisk meget mere end bare en cola, og derfor kan du nu også begynde at sige Jolly til din Gin & Tonic, til din Dark ‘n Stormy eller en helt tredje cocktail, for Jolly lancerer nu 3 helt nye mixere, der er særdeles velegnet som supplement til barskabet.
Der er tale om Jolly Ginger Beer, Jolly Rose Lemonade og Jolly Tonic. Alle tre lanceres i en sukkerfri udgave og i et opfrisket Jolly design.

Nye tendenser baner vejen
Som følge af en stigende sundhedsbevidst forbrugertendens, er markedet for sukkerfrie sodavand i vækst og forventes i de kommende år at udgøre en større del af markedet end sukkersødede varianter. Samtidig er der under COVID19 opstået en øget forbrugerinteresse for at eksperimentere med drinks derhjemme eftersom danskerne ikke har haft mulighed for at gå på bar.
Derfor giver det ifølge Brand Manager, Thomas Lindegaard, god mening med de tre nye sukkerfrie Jolly mixers:
“Vi har under COVID19 set en stigende tendens til at folk er begyndt at eksperimentere med drinks i hjemmet. Samtidig har tendensen i sodavandskategorien i de senere år gået mere i retning af sukkerfrie varianter. Derfor så vi en god mulighed for at kombinere de trends i 3 nye sukkerfrie mixere. Der er faktisk ikke rigtig lignende alternativer i markedet, og derfor har vi også oplevet en enorm interesse fra vores kunder, når vi har præsenteret dem for nyheden.” – Thomas Lindegaard, Brand Manager, Jolly.
Nyt design skal tydeliggøre ny forbrugssituation
Den nye lancering er ikke blot en forfriskning til din drink, det er også en forfriskning til Jollys univers. Det velkendte prikkede design har nemlig fået et lille facelift for at signalere en adskillelse fra de normale sodavand.
Med tilføjelsen af grafiske cocktails og drinks på dåsen indikerer designet nemlig at der ikke er tale om almindelige sodavand som det øvrige Jolly-sortiment, men at der er tale om en anden forbrugssituation. Samtidig er der tilføjet et farvet bånd i toppen, der tydeliggør at der er tale om en sukkerfri variant. Den ændring er der en helt særlig forklaring på ifølge Thomas Lindegaard:
“Jolly har i længere tid været lidt fastlåst, og vi havde brug for at friske brandet lidt op, og trække det ind i et mere moderne og tidssvarende univers, der samtidig appellerer til en mere moden målgruppe og skiller sig lidt ud fra det normale Jolly-sodavandssortiment. Det mener vi at det nye design er med til at sikre. Vi har også tilføjet et bånd i toppen, der tydeliggør at der er tale om sukkerfrie varianter, fordi det for forbrugeren er blevet så betydningsfuldt for deres valg.” – Thomas Lindegaard, Brand Manager, Jolly.
Tre smagsvarianter
Jolly Rose Lemonade er en pink-farvet mixer med smag og aroma fra æbler og kirsebær. Den kan sagtens nydes som en sodavand i sig selv, men er også en god tilføjelse til eksempelvis vodka eller gin med isterninger og røde bær.

Jolly Tonic er en klar tonic med en forfriskende note af citrus og en let bitterhed. Det er en klassisk tonic som de fleste nok forbinder med en Gin & Tonic, men den kan også anbefales til eksempelvis en Vermouth med isterninger.

Og endeligt er der Jolly Ginger Beer, som er en let gylden og hazy mixer med en rund, krydret og frisk ingefærsmag. Og i modsætning til hvad navnet måske antyder, så er der altså ikke tale om en øl, og der er heller ikke alkohol i. Ginger Beer er betegnelsen for en jamaicansk læskedrik, der oprindeligt var en øl med alkohol, men som sidenhen er blevet til en ganske almindelig sodavand med en frisk og krydret ingefærsmag.

Alle tre varianter sælges i Fleggaard i en 12pack. Senere på året kommer de også i danske forretninger.
Infoboks
Tre nye sukkerfrie Jolly mixers.
- Jolly Rose Lemonade
- Jolly Ginger Beer
- Jolly Tonic
- Lanceres i 12 x 33 cl. forpakning i grænsehandlen og 6 x 33 cl. forpakning i Danmark.