Jolly
24. februar 2026 · 3 minutter
Jolly dåser – nu i en praktisk 6-pack

Jolly dåser – nu i en praktisk 6-pack
Det skal være nemt at vælge Jolly. Uanset om det er til hverdagen, weekenden eller når der skal fyldes op i køleskabet, efterspørger mange forbrugere en forpakning, der passer til de små og mellemstore indkøb.
Derfor lancerer vi nu Jolly 33 cl. dåser i en ny 6-pack – en praktisk forpakning, der gør det nemt at tage Jolly med hjem fra butikken og have et lille udvalg klar i køleskabet.
En størrelse, der passer til forbrugernes behov
Med 6-packen får forbrugerne en mere overskuelig mængde, som er nem at bære, nem at opbevare og nem at vælge. Den nye forpakning er et supplement til Jollys øvrige sortiment og giver endnu flere valgmuligheder i sodavandshylden.
“Vi kan se, at mange forbrugere gerne vil have dåser. Desværre er vores hyldeplads ret begrænset i butikkerne, og det er svært for os at få plads til store 18-stk. forpakninger. Den nye 6-pack fylder ikke for meget – hverken i butikken, i indkøbskurven eller derhjemme. Vi rammer vi et behov for convenience og fleksibilitet, uden at gå på kompromis med smag eller kvalitet,” siger Thomas Lindegaard, Senior Brand Manager for Jolly.

Klar til flere anledninger
Den nye 6-pack gør Jolly til et oplagt valg til både hverdagsforkælelse, spontane sammenkomster og som fast inventar i køleskabet. Samtidig gør formatet det lettere for flere forbrugere at vælge Jolly – også når der skal prøves nye varianter.
Jolly Time Sukkerfri – nu i dåse
Og netop det at prøve nye varianter får man mulighed for med 6-pack’en. For første gang lanceres Jolly Time Sukkerfri nemlig i en dåsevariant. Den blev lanceret i januar 2025 i PET-flasker og har opnået stor succes – derfor glæder det Thomas Lindegaard at den nu også kommer i en dåse: “Jolly Time Sukkerfri har i sit første leveår vist sit værd i markedet, og har udfyldt et spot i vores sortiment. Vi ser at mange forbrugere har en præference for enten plastikflasker eller dåser – enten i forhold til oplevelse, opbevaring eller noget tredje, så derfor giver det rigtig god mening for os at lancere Jolly Time Sukkerfri i en dåsevariant, så vi imødekommer flere forbrugerbehov.“

Infoboks
Jolly dåser i ny 6-pack
- Følgende varianter udkommer i ny 6x33cl-dåseforpakning: Jolly Cola, Jolly Cola Sukkerfri, Jolly Time, Jolly Time Sukkerfri, Jolly Appelsin Sukkerfri
- I første omgang udkommer den på kampagne, men forventes at være fast tilgængelig senere på året.
- Lanceres i marts 2026




