A/S Bryggeriet Vestfyen søger laborant

 

Vi søger en dygtig laborant til A/S Bryggeriet Vestfyen i Assens. Laboratoriet er en del af vores kvalitetsafdeling. Vi søger en fleksibel laborant, som skal indgå i et team med vores anden laborant. Her varetager I alle de opgaver, der ligger i et driftslaboratorium.

A/S Bryggeriet Vestfyen er et selvstændigt fynsk bryggeri, med over 125 års erfaring med brygning af øl. Vi har base i Assens på Vestfyn, hvorfra vi leverer øl og læskedrikke til hele landet. Ud over vores klassiske ølserie Vestfyen, står vi også bag kendte specialølmærker som Willemoes og Frejdahl samt læskedrikken Jolly Cola.

Jobbet
Jobbet består af planlægning og udførelse af drifts- og færdigvareanalyser på vores øl og sodavandsprodukter – jf. vores certificering i henhold til IFS-systemet og i forhold til HACCP.
Du vil skulle foretage analyser af både mikrobiologisk og kemisk art, samt have administrative opgaver f.eks. behandling af resultater og aktion derpå.

Du vil blive en del af det daglige organoleptiske (smags) panel og deltage i vores sensoriske kontrol af produkterne.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
Mikrobiologiske analyser
Håndtering af spærringer.
Del af organoleptiske smagspanel
Back up for de kemiske analyser

Jobtiden ligger inden for almindelig kontortid og er som udgangspunkt en 32 timers stilling.

Kvalifikationer
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som industrilaborant eller tilsvarende.
Som person er du fleksibel, humoristisk, god til at samarbejde og med en god ordenssans og struktur. Du er er i stand til at bevare et godt overblik og kan selvstændigt styre arbejdsopgaverne. Du behersker Microsoft Office-pakken.

Tiltrædelse 1. februar 2017 eller efter aftale. Løn efter overenskomst.

Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse og passer kvalifikationerne på dig, så send din ansøgning samt CV til Kvalitetschef Lene Frederiksen på mail lwf@bvmail.dk inden den 20. december.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lene Frederiksen på telefonnummer 41 94 45 99.